OM FEMMEUNIQUE
Hos Femmeunique er vi dedikeret til at skabe løsninger inden for skønhed og personlig pleje. Vi arbejder i tæt partnerskab med vores kunder for at udvikle kommercielt stærke produkter, der kombinerer tidens trends med forbrugernes forventninger. Som producent af private label-serier i høj kvalitet leverer vi til både danske og internationale detailkæder og har solid erfaring med at identificere og omsætte nye tendenser til innovative, markedsrelevante produkter.
Siden 2014 har vi haft en central rolle i beautybranchen, hvor vi kontinuerligt spotter nye brands og udvikler koncepter, der differentierer sig i et konkurrencepræget marked. Vores kompetencer dækker hele værdikæden – fra idéudvikling og konceptdesign til produktion og færdigt produkt – altid med et skarpt fokus på æstetik, kvalitet og aktuelle strømninger.
I samarbejde med vores kunder skaber vi produkter, der ikke blot følger markedets udvikling, men aktivt bidrager til at drive den fremad. Vi sikrer, at vores kunder altid står stærkt og relevant i et dynamisk marked.
Derudover er Femmeunique dansk distributør af en række velrenommerede brands inden for personlig pleje, herunder b.fresh, b.tan, Minetan, Revitalash, Frank body samt The GelBottle Inc.
















